I de fjerneste områder af Nepals Himalaya-bjerge lever børn under ekstreme forhold. De bor på de stejle bjergsider i et barsk klima, der gør tilværelsen til en konstant kamp for at skaffe mad og overleve. Uden tilstrækkelig mad med ordentlig næring stopper børnenes vækst tidligt. Det gør dem også sårbare over for sygdomme og skader deres evne til at indlære.

Når den kolde vinter sætter ind, og sneen lægger sig tungt over de små landsbyer, er børnene oven i købet tvunget til at migrere ned i dalene sammen med deres forældre og deres dyr for at skaffe mad. Der må de blive i alle vintermånederne, og der kan de ikke gå i skole. Det betyder, at de dropper ud af skolen, og uden uddannelse er der ikke meget håb for, at de selv kan opnå et andet liv end forældrenes: som fattige migranter.

CARE Danmarks projekt arbejder med at sikre uddannelse og sund mad til børn i tre af Nepals fattigste bjergdistrikter, hvor der er stærkest behov for en ny udvikling.

Flere skal lære at læse og skrive

Manglen på basal uddannelse er udbredt i disse områder. I et af projektets distrikter kan mindre end en tredjedel af alle læse og skrive, og pigerne halter langt bag efter. Mange familier har nemlig traditionelt anset det som mindre vigtigt at give pigerne en uddannelse. Kvaliteten af undervisningen i skolerne er dårlig, for de fleste lærere har selv kun gået i folkeskole.

Projektet sikrer, at de migrerende børn kommer i bedre og mere fleksible skoler, så både piger og drenge kan gennemføre en grunduddannelse. De får intensiv undervisning om sommeren, når familierne er kommet hjem til landsbyerne oppe i bjergene, så de kan indhente alt det, de mistede i vintermånederne, mens familien boede i telte, spredt rundt omkring nede i dalområderne. Samtidig får lærerne efteruddannelse, så kvaliteten af undervisningen løftes. Det giver børnene en meget større chance for en bedre fremtid.

For lidt og forkert mad

I bjergene er det svært for familierne at skaffe nok mad, der samtidig er sund. Derfor lider mange af børnene af nedsat vækst og undervægt. Familierne har nærmest udfaset de traditionelle og nærende afgrøder som boghvede, hirse og byg og i høj grad erstattet børnenes måltider med moderne fødevarer som nudler og kiks. Det er ikke godt brændstof for et barn, der skal vokse og lære.

CARE’s U-landskalenderprojekt forbedrer fødevaresikkerheden og ernæringen i familierne. De lærer at dyrke jorden, så den giver større og bedre udbytte. Samtidig bliver børnene selv involveret gennem børneklubber på skolerne, som laver temadage om sund mad. Eleverne får også grøntsager mellem hænderne, når de laver små køkkenhaver på skolerne, som de selv skal lære at passe.

Du skal vaske dine hænder …

Generelt ved befolkningen i bjergene meget lidt om hygiejne, og det er med til at sprede sygdomme, som især rammer børnene hårdt. Derfor vil projektet uddanne frivillige sundhedsassistenter til at rådgive mødregrupper om hygiejne. Det mindsker risikoen for at sprede bakterier og dermed livstruende sygdomme. Sundhedsassistenterne lærer også mødrene om kost og madlavning, så familierne generelt bliver sundere, og børnene bliver stærkere.

Familiernes eget projekt – også i fremtiden

Nepals lovgivning sikrer stipendier til skolebørn fra marginaliserede grupper som bjergfamilierne. Men befolkningen skal kende deres ret, før de kan kræve den. Derfor er en vigtig del af projektet at involvere og uddanne lokale grupper og organisationer, som repræsenterer befolkningen i bjergene. De lærer at lave forslag til de lokale myndigheder, og de bliver rustet til at kræve indflydelse på den lokale planlægning. Det sikrer, at de marginaliserede grupper faktisk får del i de penge, som distrikterne råder over. For at sikre, at aktiviteterne kan fortsætte, når CARE efter tre et halvt år trækker sig ud af projektet, arbejder CARE med de eksisterende grupper og organisationer i lokalsamfundene. Projektet vil bl.a. træne omkring 90 lærere, 40 landbrugsteknikere, 80 landsbykomiteer og 700 frivillige ude i de tre distrikter. Den indsats vil styrke det lokale civilsamfund og befolkningens rettigheder, så projektet er sikret bred, lokal opbakning og får en effekt, der rækker langt ind i fremtiden.

Migrantbørn kommer typisk ikke i skole fra november til april, hvor de bor i midlertidige teltlejre i lavlandet.

Kun 12 % af pigerne i Humla-distriktet kan læse og skrive. 

Børnene skal selv planlægge temadage om sund mad på deres skole.