I Nepal arbejder omkring to tredjedele af befolkningen med landbrug, men 60 procent af dem producerer kun mad nok til at brødføde sin egen familie i omkring seks måneder om året. Det er et stort problem for fødevaresikringen i Nepal – specielt for de fattigste familier. CARE Danmark tager fat på de underliggende årsager til manglen på fødevarer i Nepal ved at styrke lokale organisationer. 

De lokale organisationer repræsenterer fattige småbønder over for myndighederne og hjælper bønderne i gang med at arbejde med bæredygtige løsninger i deres landbrug – typisk klimatilpassede afgrøder og nye metoder i produktionen. CARE arbejder samtidig med at forbedre de lokale myndigheders evne til at rådgive og hjælpe småbønderne, så de får indflydelse på politiske beslutninger, som påvirker småbøndernes levevilkår.

Grøntsager giver indtægt og sunde familier

Et af CARE Danmarks konkrete projekter handler om at hjælpe småbønder med at producere grøntsager, som de kan sælge på markedet og bruge i deres husholdning. Det giver både en indtægt og en mere næringsrig kost i familierne. Grøntsager har en høj værdi i Nepal, så er du god til at producere grøntsager, kan du tjene væsentligt flere penge, end hvis du kun dyrker traditionelle afgrøder som ris. CARE hjælper bønderne i gang med produktionen og organiserer dem i små andelsforeninger, hvor de i fællesskab sælger deres produkter på markedet, så de kan få en højere pris. 

Kushal Chaulagain og hans kone Santhana deltager i CAREs projekt i Sinduli-distriktet i det sydøstlige Nepal. CAREs projekt har hjulpet familien i gang med at dyrke tomater, blomkål, chili og soyabønner. Grøntsagerne har givet dem en langt højere indtægt, end den de fik for at sælge ris, og ægteparret planlægger nu at udvide produktionen. Men ris skal der til, når man er nepaleser. Derfor dyrker parret stadig ris på noget af deres jord – til eget forbrug. 

Bare et år efter Kushal og Santhana kom med i projektet, har de kunne mærke en markant forskel i deres liv: Familien har råd til at købe medicin, når de bliver syge, og de har mulighed for at spare op til deres toårige søns uddannelse. Kushal er med i en af de andelsforeninger, som projektet har været med til at oprette. Her sælger han sine grøntsager og kan få hjælp af de andre medlemmer, hvis han har brug for det. Det giver ham håb om en god fremtid for ham og hans familie.  

Kashal og Santhana Chaulagain med dagens tomathøst.

Retten til jord er livsnødvendig

Det er dog ikke alle, der har mulighed for at øge deres landbrugsproduktion. Rigtig mange nepalesere ejer nemlig ikke noget jord. I nogle tilfælde har de haft brugsretten til et stykke jord i årevis, men fordi de ikke har et officielt skøde på jorden, kan den blive taget fra dem fra den ene dag til den anden. Det sker ofte for Nepals såkaldte kasteløse befolkninger, som ligger helt i bunden af hinduistiske kastesystem. 

De kasteløse i Nepal oplever konstant at blive diskrimineret. De må ikke drikke fra den samme vandhane som andre, og de bliver som regel kun ansat i meget lavtlønnede jobs under hårde vilkår. CARE støtter lokale rettighedsorganisationer, som hjælper de kasteløse familier med at få adgang til noget jord, som de kan dyrke og dermed arbejde sig ud af den endeløse fattigdom. CARE hjælper også familier, som har fået frataget deres jord eller retten til at bruge den. 

Kasteløse får indflydelse

I landsbyen Bhaluwai i det sydøstlige Nepal bor i omegnen af 100 kasteløse familier i en lille enklave i udkanten af byen. Her bosatte de sig for 30 år siden, da jorden ikke var tildelt nogen. Dengang var det heller ikke attraktiv jord. Den ligger tæt på floden, så der er stor risiko for oversvømmelser i regntiden, og jorden er stenet og indeholder meget sand, som gør det svært at dyrke noget i jorden. Men i dag er situationen anderledes. Byen er vokset, en stor cementfabrik trækker arbejdskraft til byen, og langs floden har man bygget en lille vold, som sikrer at den ikke går over sine bredder. 

En dag kom en velhavende mand forbi og fortalte den lille enklave af familier, at han havde overtaget jorden, og at de skulle flytte. Den lokale organisation, som CARE støtter, gik ind i sagen. Familiernes repræsentant i organisationen, Sanjib Sada, fortæller, hvordan familierne med CAREs opbakning og den lokale organisations hjælp tog sagen i egen hånd: 

”Vi gik ned til det lokale myndighedskontor og satte en hængelås på døren, så de ikke kunne komme ind på kontoret. Derefter ventede vi foran bygningen, indtil vi kunne få lov at tale vores sag”. 

På den måde lykkedes det familierne at få standset registreringsprocessen. Familierne forsøger nu selv at få skøde på jorden. 

Sanjib Sada står på den jord, hvor han altid har boet, og som han frygtede, ville blive frataget ham og de mange andre kasteløse familier.

CARE Danmarks arbejde i Nepal handler om at hjælpe de befolkningsgrupper i Nepals yderområder, som har det allersværest og at sikre dem et anstændigt liv med mulighed for at brødføde sig selv og deres familie. Det kræver en indsats på mange forskellige områder. Mest af alt er det vigtigt, at CARE og de lokale samarbejdspartnere formår at hjælpe de fattige og udsatte til at hjælpe sig selv. Det skaber et solidt og bæredygtigt fundament med langvarige resultater – også efter at CARE trækker sig ud af projekterne.